Information til nye forhandlere, betalingsbetingelser & vejledninger.

På nedenstående punkter kan du læse nærmere og desuden download diverse dokumenter vedr. ovenstående. Alle dokumenter er i PDF format.

Velkommen som bladforhandler
Registreringsformular til bladsalg

Lov om butikstid
Forhandleren må selv påse at bladsalget finder sted efter de gældende love og vedtægter.

Betaling
Der fremsendes hver uge regning fra Bladkompagniet (på aviser, ugeblade og magasiner ) og fra UBF (på ugeblade og magasiner). Betaling sker mest praktisk via PBS, d.v.s automatisk hver uge fra Deres bank. Til brug for ovenstående beder vi Dem udfylde og underskrive de to rubrikker på registreringsformularen.

Depositum
Der skal stilles sikkerhed for bladleveringerne, normalt svarende til 4 ugers levering. Den nye ejer vil ved ejerskiftet modtage brev fra Bladkompagniet og fra UBF om størrelsen af den bankgaranti der skal stilles. Den nye ejer skal være opmærksom på, at sikkerhedsstillelsen skal være etableret før leverancer kan finde sted

Bladleveringer
Bladleveringerne til forretningen fortsætter uændret, men indehaveren kan til enhver tid, give besked om regulering af leveringerne vedr. aviser til den pågældende udgiver og vedr. ugeblade og magasiner til henholdsvis UBD & BLADKOMPAGNIET. En ny forretning afgiver bestilling ved opstart.

Ejerskiftedato
Branchen arbejder med hele ugeregninger (mandag –søndag), og det er derfor praktisk,  hvis ejerskiftet sker en mandag morgen. Sker det på en anden ugedag, må den tidligere og den nye ejer selv indbyrdes dele den pågældende uges regninger.

Ved ejerskifte
Ved ejerskifte i en forretning der sælger aviser og/eller ugeblade, skal ejerskiftet meddeles til Bladudgivernes Forhandler-Nævn 14 dage før det sker. Senest 8 dage før ejerskifte skal den nye ejer udfylde den tilsendte registreringsformular til bladsalg og underskrive forretningsbetingelserne og have indsendt disse til Bladudgivernes Forhandler-Nævn. Forretningsbetingelserne skal være BFN ihænde før leverancer kan finde sted. Herefter gives der meddelelse om ejerskifte til alle udgivere og distributører. Der skal underskrives nye forretningsbetingelser ved omdannelse til A/S; ApS eller lign.

Afregning mellem gammel og ny ejer.
Rest-aviserne fra ugen før ejerskiftet afhentes i begyndelsen af den kommende uge, og bliver krediteret den gamle ejer . De skal således ikke tælles med i varelageret. Det samme gælder de nye mandags-ugeblade. Selv om de er leveret i forretningen, må de jo først sælges fra mandag. og de bliver derfor også debiteret den nye ejer. De ugeblade og magasiner der forefindes i forretningen ved ejerskiftedagen, skal medtages i varelageret, idet de jo enten bliver solgt af den nye ejer eller krediteret ham som retur.

Ferie
Ved ferielukning kan samtlige bladleveringer midlertidigt afbestilles ved opringning til Bladudgivernes Forhandler-Nævn på telefon 43 62 60 10. Skulle De ønske yderlige oplysninger, er De velkommen til at ringe til Bladudgivernes Forhandler-Nævn på telefon 43 62 60 10.



Med venlig hilsen

Bladudgivernes Forhandler-Nævn
-bladbranchens fælles registreringskontor
Har du ikke Acrobat Reader installeret på din computer, kan du downloade den her >>